# Genre - Nyheder

## Gennemgang

**Beskrivelse:** Nyhedsgenren er først og fremmest kendetegnet ved sit
indhold: Nyheder. Nyheder kan defineres ud fra *nyhedskriterierne* (som
netop siger noget om, hvad der tæller som en nyhed): (1) Væsentlighed,
dvs, har det noget med læseren at gøre; (2) identifikation, dvs. kan
læseren identificere sig med nyheden på en eller anden måde; (3)
sensation, dvs. er det, der beskrives, uventet eller usandsynligt?; (4)
aktualitet, dvs. sker der, der rapporteres, her og nu?; og (5) konflikt,
dvs. er der en konflikt mellem samfund og individ, mellem to individer,
to grupper etc. Et sjette nyhedskriterie kan også tages med, nemlig (6)
eksklusivitet, dvs. er dette det eneste sted, man kan få nyheden. En
nyhed behøver ikke opfylde alle kriterierne for at være en nyhed, men de
fleste af dem. Kriterierne skal desuden ses som værende på et spektrum:
"Breaking news" kan f.eks. være minutter eller timer efter noget er
sket, konflikt være lille eller stor. Selve dækningen af en nyhed følger
som regel det, vi kalder *nyhedstrekanten*. Det betyder, at man
rapporterer det vigtigste først, altså konklusionen, og derefter kommer
med detaljer i rækkefølgen mest til mindst vigtigt.

**Tradition:** Udover at mediet for nyheder har ændret sig, fra at tale
med hinanden over trykte aviser til radio og TV og nu nyheder over
internettet, har også deres funktion ændret sig. Visse forskere
argumenterer for, at de to udviklinger hænger sammen. Skal man beskrive
udviklingen i nyhedernes funktion gennem årene, kunne man gøre det som
følger: *Fra de første nyheder frem til 1920* var nyhederne i bestemte
institutioners interesse: Partier, stater osv. Deres opgave var derfor
at lave en form for propaganda for de institutioners interesse. Neutrale
nyheder var ikke en ting endnu. *Fra 1920 til 1980* er nyhedsmediernes
rolle nærmere at være kulturinstitutioner. De skal formidle neutrale
nyheder, dvs. repræsentere forskellige institutioner (partier,
virksomheder, stater osv.) på et neutralt grundlag, sådan så læseren
selv kan tage stilling. *Fra 1980'erne og frem til i dag* har
nyhedsmediernes rolle skiftet. De fleste medier er kommercialiserede, og
skal sælge aviser, få seere, lyttere eller kliks. Derfor er de rettet
mod "underholdning" i bred forstand: Man giver sit publikum det, de vil
have. Vi har dog også set en tilbagevenden, via de sociale medier, til
nyheder i specifikke institutioners tjeneste. Donald Trump er endda gået
så langt som til at lave sit eget sociale medie, *The Truth*, hvor han
er redaktør på andres samtaler.

**Undergenrer:** Aviser, TV-nyheder, netnyheder og SoMe-nyheder er vel
de vigtigste genrer. De adskiller sig ved deres affordances. Avisen har
en redaktion, der bestemmer hvad der kommer i avisen. Man er sikret en
eller anden form for sand nyhedsformidling. For TV-nyheder gælder det
samme, men fordi segmenterne er relativt korte, skal man ikke forvente
meget dybde – som f.eks. analyse. Netnyheder varierer enormt meget fra
webside til webside, og kan tage alle former: Med og uden kommentarer,
med og uden redaktion osv. Vær derfor OBS på hvordan den specifikke
hjemmeside (eller app) virker og bruges. SoMe-nyheder er særlige, idet
alle har mulighed for at kommentere på nyhederne. Og fordi alle har
mulighed for at poste dem.

**Affordances:** Nyhedsgenrens affordances bygger først og fremmest på,
at folk forventer, at nyheder handler om virkeligheden. Og fordi vi
lever i et demokratisk land, vil det også være grundlag for politisk
handlen. Derfor er der mange, som har interesse i at levere forskellige
typer nyheder, og til det kan man prøve at forme sit medie, så man når
frem til f.eks. en "neutral platform", et partiorgan, god diskussion,
flame wars osv. Hold øje med mediet og døm derfra.

**Eksempler på nyhedsmedier:** *Politiken* (avis), *TV-avisen* (korte
TV-nyheder), *TV2 News* (24/7 TV-nyheder), *P1 Orientering*
(radio-nyheder), *Zetland.dk* (netnyheder m. redaktion), *eb.dk* (avis
og netavis), *DR nyheder* (netnyheder), *PGL News* (facebook-nyheder.
Islam-kritisk)