# Introduktion

## At læse faktatekster

I modsætning til fiktionstekster, som vi ikke regner med siger noget om
virkeligheden direkte, læser vi faktatekster på baggrund af en
faktakontrakt. Det betyder, at vi forventer, at teksterne afspejler
virkeligheden på en eller anden måde. Vi skal dog ikke være naive, for
der er ingen, der er enige om, hvad virkeligheden er. I
naturvidenskaberne er der måske en vis enighed om det grundlæggende:
Atomer findes, opfører sig sådan og sådan osv. Men så snart vi når over
i emner, der ligger fjernere fra naturvidenskaberne, bliver det svært at
finde konsensus. Hvordan ser det rigtige demokrati ud? Hvad gør vi med
uddannelsessystemet? Er indvandring et problem eller en mulighed? Hvad
med sundhedsvæsenet i Danmark? osv. osv.

Da verden ikke kan blive enig, er det derfor vores job som demokratiske
borgere at sætte os ind i de debatter, der kører, og *selv vurdere* hvad
*vi* mener er mest retvisende. Her kan vi støtte os til eksperter, men
de kan aldrig erstatte vores egen dømmekraft.

I arbejdet med faktatekster, får I værktøjerne til at gennemskue
argumentation, finde de vinklinger, som teksterne er bærere af, og
vurdere, hvad I mener er mest rigtigt. Der er ikke tale om, at I skal
komme med jeres egen holdninger – så ville de være lige så vinklede som
alle de andres. I stedet skal I lære at lade jeres holdning forme af
det, I ved, af de debatter, der foregår, og af de værdier, I vil stå
inden for.

For at klæde jer på til det, skal I lære nogle almindelige faktagenrer
at kende, samt nogle redskaber: Retorik, argumentation osv. Jeres
hovedredskab er retorisk argumentation, som er beskrevet nedenfor. Øv
jer på det, og I vil blive i stand til at danne jeres egne, gennemtænkte
og velovervejede standpunkter. Og I vil have alle de redskaber, I skal
bruge, for at skrive gode debatterende artikler til eksamen.