# Citatpraksis ## Hvorfor er det vigtigt at citere korrekt? Det er vigtigt at I lærer at citere rigtigt. Korrekt citation har nemlig flere centrale funktioner: - Det gør det muligt at skelne mellem hvad du mener, og hvad dem, du refererer mener. - Derved bliver det også muligt at tage stilling til, om man er uenig med et citat eller med forfatterens brug af det - Ved citater kan man let, via litteraturlisten, bestille materialet hjem og selv tjekke et argument efter i sømmene Citation er derfor basis for den videnskabelige omgang med viden. ## Citater Når man skal sætte citater ind i teksten, som er tre linjer eller derunder, gøres det i anførselstegn inde i teksten. Eksempel: > Synsvinklen i teksten er en alvidende tredjepersonsfortæller, da vi > får adgang til de indre følelser og tanker hos en af de vigtige > personer i novellen. For eksempel: "Mon hun dog ikke vil sætte sig? > tænker han, uhyggelig tilmode ved dette uforklarlige bulder" (s. 128, > l. 16). Har man et citat, som er over tre linjer langt, sættes det i et afsnit for sig. Her behøves ikke anførselstegn, fordi citatet er tydeligt markeret ved indrykningen. Eksempel: > Da Klavs er fløjet fra reden, ændrer landskabet sig markant. I stedet for præstegård, rester fra aftensmaden og lyserøde grise, får vi nu følgende: > >> De er kommen ud over en endeløs Stenørken, hvor mægtige Klippeblokke ligger kaotisk væltede over hinanden som Resterne af et omstyrtet Babelstaarn. Da aabner med eet Udsigten sig foran dem. Højt oppe over de drivende Skyer svæver som et Drømmesyn de evige Snetinders overjordiske Rige, ubesmudset af det levendes Færden, kun ørnens og den store Stilheds Hjem. Det sidste Dagskær ligger og ligesom blunder deroppe paa den hvide Sne. Bagved staar den mørkeblaa Himmel fuld af rolige Stjerner. (s. 128, l. 21-29) > > Her ser vi altså et mytisk landskab, ufrugtbart og hårdt, der står som kontrast til det frodige, hjemlige præstegårdsmiljø. Vi får endda et væltet babylonstårn, der som bekendt var resultatet af menneskenes higen mod Guds højder. Hvor menneskene ikke når op, kan ørnene nå. ## Henvisninger Du skal sætte henvisninger i din tekst, hver gang du kommer med en påstand, som du har fra en anden kilde. Det kan f.eks. være at Henrik Pontoppidan er født i 1857, at organismetanken er et vigtigt led, hvis man vil forstå romantikken, eller at hovedpersonen i den tekst, man analyserer, ender med at begå selvmord. Henvisninger gives både ved direkte citater og ved parafraser. At parafrasere noget vil sige at genfortælle det med sine egne ord. En tekst med den korrekte mængde henvisninger vil derfor have mange henvisninger. En henvisning skal ikke indeholde alle tekstens data, men kun forfatter og årstal. Her et et eksempel på henvisninger i fodnoter:

Fælles for alle litteraturhistorier er, at de skal vælge deres stof. Om de centrale figurer er de relativt enige, da traditionen er den vigtigste faktor i kanondannelsen. For så vidt behøver vi ikke her beskæftige os med Blooms begreb om "strangeness". Hvad angår organiseringen af dette stof (periodeinddelingerne), er der tværtimod mere kontrovers, især fordi denne organisation ofte er baseret på ældre litteraturhistorier, der er konstekstuel. Kontekstuelle litteraturhistorier skaber sammenhæng mellem værker, og forklarer dem, ved at henvise til værk-eksterne faktorer. Det kan være alt lige fra socio-økonomiske faktorer som i Gyldendals rød-grønne litteraturhistorie12 til åndhistoriske faktorer i Litteratur-historier13 eller biografisk stof i Politikens litteraturhistorie14.

  1. Kaspersen et al., Dansk litteraturhistorie.
  2. Levy, Litteratur-historier.
  3. Traustedt et al., Dansk litteraturhistorie.

Alternativ kan man skrive henvisningerne i teksten. Spørg din lærer hvilken de ønsker i opgaven: > Fælles for alle litteraturhistorier er, at de skal vælge deres stof. > Om de centrale figurer er de relativt enige, da traditionen er den > vigtigste faktor i kanondannelsen. For så vidt behøver vi ikke her > beskæftige os med Blooms begreb om "strangeness". Hvad angår > organiseringen af dette stof (periodeinddelingerne), er der tværtimod > mere kontrovers, især fordi denne organisation ofte er baseret på > ældre litteraturhistorier, der er konstekstuel. Kontekstuelle > litteraturhistorier skaber sammenhæng mellem værker, og forklarer dem, > ved at henvise til værk-eksterne faktorer. Det kan være alt lige fra > socio-økonomiske faktorer som i Gyldendals rød-grønne > litteraturhistorie (Kaspersen et al., 2000) til åndhistoriske faktorer > i *Litteratur-historier* (Levy, 1994) eller biografisk stof i > *Politikens litteraturhistorie* (Trausted et al., 1964). ### Henvisninger til de tekster, du analyserer Hvis du f.eks. arbejder med en novelle, og den er dit eneste fokus i opgaven, kan du nøjes med at referere med (side, linje). F.eks.: > Synsvinklen i teksten er en alvidende tredjepersonsfortæller, da vi > får adgang til de indre følelser og tanker hos en af de vigtige > personer i novellen. For eksempel: "Mon hun dog ikke vil sætte sig? > tænker han, uhyggelig tilmode ved dette uforklarlige bulder" (s. 128, > l. 16). ### Henvisning til andre tekster Henvisning til tekster, som ikke er centrum i din analyse, skal der både forfatterefternavn, værktitel og sidetal på. Se de to længere citater ovenfor. Husk at spørg din lærer, om de vil have det i fodnoter eller i parenteser. ## Litteraturliste I slutningen af enhver opgave, hvor du har henvist til andre tekster end din egen, skal du have en litteraturliste. Den skal være opstillet alfabetisk efter efternavn og eventuelt inddelt i teksttyper, f.eks. i hjemmesider og artikler. Her er nogle almindelige ting, som man kan skulle skrive i litteraturlisten. ### En hel bog/værk Litteraturlisten skal formateres efter mønstret: Efternavn, Fornavns initialer. (år). Titel: Undertitel (udgave). Udgivelsessted: Forlag. Eksempler: > Lindahl, M. (1998). *Gigt og fysioterapi*. København: FADL. > > Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). *Interview: Introduktion til et > håndværk* (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. > > Hagen, K. B., Herbert, R., Jamtvedt, G., & Mead, J. (2008). > *Evidensbaseret praksis*. København: Munksgaard Danmark.\| ### Et kapitel af en bog/en tekst fra en antologi Vær opmærksom på, at der er forskel på hele værker og dele af værker. Skal du referere en del af et værk (f.eks. hvis du kun bruger et enkelt kapitel af en bog, eller en tekst fra en antologi), gøres det efter mønstret: Bidragets forfatterefternavn, Fornavns initialer. (år). Bidragets titel: Undertitel. I: Antologiens forfatter eller redaktør, Antologiens titel (evt. udgave, bidragets sidetal). Udgivelsessted: Forlag. Eksempel: > Arendt-Nielsen, L. (2002). Registrering af smerte. I: > Danneskiold-Samsøe, B., Lund, H., & Avlund, K. (Red.), *Klinisk > reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter* (s. 221-231). > København: Munksgaard Danmark. Her er det altså den bog, kapitlet eller teksten er taget fra, som sættes i kursiv. ### Tidsskrifter Tidsskrifter noteres efter følgende mønster: Artiklens forfatterefternavn, Fornavns initialer. (år). Artiklens titel. Tidsskriftets navn, vol.(nr.), sidetal. Eksempel: > Jette, D. U., Halbert, J., Iverson, C., Miceli, E., & Shah, P. (2009). > Use of standardized outcome measures in physical therapist practice: > Perceptions and applications. *Physical Therapy*, 89(2), 125-135.\| ### Hjemmesider Hjemmesider noteres efter følgende mønster: Ophav. (år/seneste opdatering). Titel (udgave). Lokaliseret \[besøgsdato\] på: URL Eksempler: > Holten, N. (2008, 20. februar). Etik. Lokaliseret d. 23. november 2009 > på: > > Sundhedsstyrelsen (u.å.). MTV om ondt i ryggen. Lokaliseret d. 23. > november 2009 på: > > /Nationale%20MTVer/NATIONALProjektryg.asp *OSB: (u.å) refererer til, at der på websiden ikke er tilgængelig information om sidens udgivelsesår eller seneste opdatering.\|* ## Andre OBS'ere ### Omtale af artikler, bøger osv. i en ogpave Når du nævner titlen på en bog, en novelle, en artikel osv., skal du sørge for at skrive det rigtigt. Reglerne er: - Hele bøger – dvs. værker, tidsskrifter, aviser osv. – skrives med kursiv - Noveller, digte, avisartikler, kapitler fra bøger osv. – dvs. dele af værker – skrives i "gåseøjne". Eksempel: > I novellen "Biller", der udkom i novellesamlingen *Superego*, følger > vi… ### Når du vil fremhæve noget i et citat Nogle gange kan det være brugbart at fremhæve noget i et citat. Det gør man ved at kursivere de ord i citatet, som man ønsker at fremhæve, og skrive i den parentes, hvor man har sin henvisning, at det er en selv, der har kursiveret. Eksempel: > De er kommen ud over en endeløs Stenørken, hvor mægtige Klippeblokke > ligger kaotisk væltede over hinanden som *Resterne af et omstyrtet > Babelstaarn*. (s. 128, l. 21-29. Min kursivering) ### Når du vil springe et stykke af citatet over, eller når du vil sætte lidt ekstra ind. Nogle gange vil man gerne citere et længere stykke, men der er ting, der kan undværes. Her må man gerne tage de dele ud, som man ikke skal bruge, det skal bare markeres. Det gør man med (…). Eksempel (fra en opgave, hvor der skrives om "Ørneflugt"s sammenhæng med det moderne gennembrud): > Novellen "Ørneflugt" (…) beskriver historien om vores kære ven Klavs' > flugt fra præstegården og det miljø han befinder sig i. Ved brug af > både scenisk og panoramisk fremstilling, bliver vi i starten af > novelle placeret højt over hele fortællingen og observerer alt hvad > der sker i historien (…). Ved at følge hans liv oplever vi hvordan han > gennemgår de samfundsproblemer, der netop blev kritiseret under det > moderne gennembrud. > > Vi kan altså se, at Klavs' liv afspejler samfundets liv. Vil man derimod tilføje lidt information, f.eks. nogle navne, kan man gøre det i skarp parents \[…\]. Eksempel: > De \[Ellen og moderen\] har begge nået det, de ville. De er flyttet ud > af den lille, dårlige lejlighed og ind i et palæ. De kan omgive sig > med byens nyrige. De har status og penge. Livet er kun lige begyndt. > Men alligevel er de ikke lykkelige. ### Når du citerer digte Hvis man skal citere et digt, men vil gøre det midt i teksten, bryder man linjer op med / og strofer med //. F.eks. kan man referere til Søren Ulrik Thomsens digt fra City slang, der starter: > Halvanden time hvor busser ikke kører. / Kun én ambulance. // Jeg kan > ikke sove i nat. // Langsomt hældes det blege lys / ned i baggårdens > æske." ("Kan ikke sove" fra City slang af Søren Ulrik Thomsen). Digtet ser sådan her ud skrevet ud: > Halvanden time hvor busser ikke kører. > > Kun én ambulance. > Jeg kan ikke sove i nat. > Langsomt hældes det > blege lys > > ned i baggårdens æske. …er det samme som > Halvanden time hvor busser ikke kører. / Kun én ambulance. // Jeg kan > ikke sove i nat. // Langsomt hældes det blege lys / ned i baggårdens > æske.