# Skabelon - Reflekterende artikel
## Introduktion
En god reflekterende artikel kan se meget forskellig ud. Derfor kan man
heller ikke lave en særlig udførlig skabelon, ligesom man kan med de
andre genrer. Dog kan vi opstille følgende:
> OBS! Husk at I skal skrive i flydende prosa, når I skriver
> danskopgaver! Dvs. ingen overskrifter!
indledning |
Gribende indledning, hvor du knytter en konkret oplevelse op på det emne, essayet skal handle om (dette står i opgavebeskrivelsen) |
Hoveddel |
Her behandler du emnet ud fra de principper, som der er skrevet om nedenfor. Dvs. ved at bevæge dig mellem det abstrakte og det konkrete, samtidig med at du bliver klogere på dit emne. Undervejs skal du referere til din egen skrive- og forståelsesproces. Stil ikke spørgsmål, som du ikke giver et (midlertidigt) svar på, eller udvider. For mange spørgsmål, som ikke besvares, opløser fokus. |
Afrunding |
Tag fat i de sidste tråde fra opgaven, og gør det tydeligt, at du er blevet klogere på emnet (uden at nævne det direkte!). Dvs. emnet skal fremstå mere komplekst sidst i opgaven end i starten. |