# Skabelon - Reflekterende artikel ## Introduktion En god reflekterende artikel kan se meget forskellig ud. Derfor kan man heller ikke lave en særlig udførlig skabelon, ligesom man kan med de andre genrer. Dog kan vi opstille følgende: > OBS! Husk at I skal skrive i flydende prosa, når I skriver > danskopgaver! Dvs. ingen overskrifter!

indledning

Gribende indledning, hvor du knytter en konkret oplevelse op på det emne, essayet skal handle om (dette står i opgavebeskrivelsen)

Hoveddel

Her behandler du emnet ud fra de principper, som der er skrevet om nedenfor. Dvs. ved at bevæge dig mellem det abstrakte og det konkrete, samtidig med at du bliver klogere på dit emne.

Undervejs skal du referere til din egen skrive- og forståelsesproces. Stil ikke spørgsmål, som du ikke giver et (midlertidigt) svar på, eller udvider. For mange spørgsmål, som ikke besvares, opløser fokus.

Afrunding

Tag fat i de sidste tråde fra opgaven, og gør det tydeligt, at du er blevet klogere på emnet (uden at nævne det direkte!). Dvs. emnet skal fremstå mere komplekst sidst i opgaven end i starten.
Den skabelon, som jeg kommer med nedenfor, er derfor blot ét ud på, hvordan en sådan opgave kan se ud. For alle reflekterende artikler gælder dog, at I skal kunne bevæge jer på et sprogligt abstrakt niveau, og skrive med personlig stemme. Samtidig skal I kunne gå helt ned på det konkrete niveau, og i det hele taget bevæge jer frit mellem de to niveauer. På den måde kommer I i dybden med jeres emne, og bliver klogere på det. Som bekendt har I også en eller flere tekster, som bliver udleveret sammen med opgavebeskrivelsen, som I *skal* inddrage i hvert fald én analytisk pointe fra, og som I skal bruge til at dykke ned i emnet med. Samtidig med at I opfylder det krav, skal en reflekterende artikel altid være en *sammenhængende tekst* med en rød tråd. Det får man lettest ved koble sin konkrete oplevelse til alt det, man ellers skal have med i opgaven. Men der er mange forskellige måder at opnå det på. Husk derfor blot på: **Der skal være sammenhæng i teksten!** For at opfylde disse krav, kan I bruge en række teknikker, som vi kan inddele i to kategorier: Konkret og abstrakt. ## Konkret At noget er konkret vil sige, at det er sanseligt. Tæt på vores krop. At beskrive en følelse af ondt i maven er mere konkret end at navngive den følelse nervøsitet, som er mere konkret end at kalde samme fænomen for en generel eksistentiel ængstelighed. Sørg derfor altid for at komme ned i kroppen, når I skriver konkret. Nogle måder at gøre det på er: - **Personlige oplevelser**: Kom ind på en personlig oplevelse, du har haft, og beskriv hvordan det føltes (evt. i kroppen). Hvor var du? Osv. - **Konkrete tekststykker (jeres iagttagelse):** En anden måde at blive konkret på er at gå ned i teksten. Beskriv præcist en analytisk pointe fra en af de tekster, der indgår i opgavebeskrivelsen, og fortæl hvordan du reagerer på det, hvad det får dig til at føle. ## Bevægelse mellem konkret og abstrakt Herfra kan man bevæge sig over i det abstrakte (eller fra det abstrakte til det konkrete). Det kan igen gøres på flere måder, men det vigtigste er, at vi – samtidig med at vi bevæger os mod det abstrakte – bevæger os tættere på noget af det *almenmenneskelige*. Essays bør nemlig – i vores tradition – sige noget almenmenneskeligt, omend fra et (læs konkret) synspunkt. Nogle teknikker til at gå fra konkret til abstrakt – om omvendt – er: - **Teori:** Forstå det, du har beskrevet konkret, med en teori. Det kan være psykologisk teori, kønskritisk teori eller samfundskritisk teori fra de litterære metoder, der indgår i kompendiet. Men det kan også være anden teori, I kender. Måske fra samfundsfag, psykologi, religion, billedkunst eller oldtidskundskab. - **Buketter:** Til kompendiet hører en række buketter, der svarer til gængse temaer i forskellige tekster. Find buketterne som passer til det emne, du har fået for essayet, og læs dem. Citér et af dem, som passer på en af de konkrete eksempler i din tekst, og brug citatet som "bro" over til det mere generelle eller abstrakte. - **Billedliggørelse:** Omdan de konkrete situationer til billeder. Har man f.eks. den konkrete situation ondt i maven, kan man sige, at det føles som at have glødende sten i maven. Dette billede kan man så bruge som afsæt til abstraktion, f.eks. ved at sige, at de glødende sten er som sole, hvis tyngdekraft trækker i hver sin retning – hvilket måske netop sætter ord på fænomenet nervøsitet, der handler om ikke helt at vide, hvilke af sine impulser man bør følge. (jf. desuden "Begreber - Billedsprog") ## Abstrakt Når man er på det abstrakte plan, skal man udvikle sin tænkning. Det kan ske på flere måder. Her er nogle fif: - **Teoretiske overvejelser:** Har du brugt teori til at komme op på det abstrakte niveau, kan du med fordel begynde at reflektere over teorien. Det indebærer, at du begynder at udfordre teorien i forhold til de konkrete fænomener, du tager udgangspunkt i. Har du f.eks. brugt Freuds idé om, at alt kan til seksualitet og tvivl om seksualitet, kan der stilles spørgsmål denne teori. At udfordre teorien vil gøre, at du får tænkt noget nyt, dette kan du så bruge, når du stiger ned i det konkrete - **Sproglige modsætning:** Tag nogle af de ord, du har brugt for at komme op på det abstrakte niveau – det kan f.eks. være dit emne-ord. så alle de antonymer (dvs. ord der betyder det modsatte) som du komme i tanke om. Undersøger du f.eks. emnet "kunst", kan antonymer være "håndværk", "sjusk", "underholdning" og "popkultur". Efter det prøver du at udrede, hvad det siger om kunst. Er der et element af håndværk i kunst, eller kan man lave kunst uden teknik? osv. - **Brug ordbogen:** Ordbøger, som I har adgang til også under eksamen, indeholder mange ledetråde til tænkning. *Den danske ordbog* har både (1) *forskellige definitioner* af ordet kunst (kunst som værker eller skabelsen af værker, kunst som trick eller fornøjelse \[f.eks. akrobatik\], kompetence og det kunstige), (2) *ord i nærheden* (elitekunst, finkultur, højkultur etc.) og (3) *eksempler* (moderne kunst, kunst og religion, god/ kunst, videnskab og kunst osv.). Med udgangspunkt i de opslag, burde være meget at gå i gang med.