# Fri og ufri

Immanuel Kant: Hvad er oplysning?, 1784

> Oplysning er menneskets udtrædelse af en selvforskyldt umyndighed.
> Umyndigheden er manglende evne til at bruge sin forstand uden andres
> ledelse.

 

Hannah Arendt: "Hvad er eksistensfilosofi?", 1946

> Når en menneskelig handling først har forladt den subjektive sfære,
> der er menneskets frihedssfære, træder det ind i den objektive sfære,
> der er kausalitetens sfære, og mister sit element at frihed.
> Mennesket, der er frit i sig selv, er ikke desto mindre håbløst
> udleveret til funktionerne i en verden, der er fremmed for det,
> udleveret til en skæbne, der modarbejder det og tilintetgør dets
> frihed.

 

Henry David Thoreau: Fra dagbøgerne (1840)

> Jeg lever denne 27. juni, 1840, en sløv, skyet dag og ingen skinnende
> sol. Smældet fra smedens hammer klinger svagt over tagene, og vinden
> sukker mildt, som drømte den om gladere dage. Bonden pløjer i fjerne
> marker, håndværkere er travle i butikkerne. Købmanden står bag disken,
> og alt arbejde går stødt fremad. Men jeg vil intet foretage mig; jeg
> vil sige til skæbnen, at jeg ikke er ude på noget; at hun må finde mig
> i min freds og ladheds paradis, hvis hun kan!

 

Sebastian Cordes: Om kedsomhed, 2022

> At kunne vælge mellem tredive slags morgenmadsprodukter eller
> frysepizzaer er ikke reel frihed (…)

 

Tom Kristensen: En kavaler i Spanien

> Men sandheden er ikke altid til gavn for menneskene.

 

Jørgen Leth: Sportsdigte, 1967

>Så går jeg altså  
>i gang med at opløse min tilstedeværelse  
>hver gang den er ved at stivne  
>dette spændende arbejde skal gøres  
>for at holde udsigten klar  
>og for at jeg kan være parat hele tiden

 

Lev Tolstoy: *Krig og fred*, 1864-69

> Selve det, som han før i tiden havde plaget sig selv med, som han
> bestandigt havde været på jagt efter, et mål i livet, eksisterede nu
> ikke mere for ham. Det var ikke tilfældt og øjeblikketligt, at det
> eftersøgte mål ikke eksisterede for ham; han følte, at det faktisk
> ikke fandtes og ikke kunne findes. Og denne mangel på mål gav ham dem
> fuldstnædige, glade oplevelse af frihed, der i denne tid udgjorde hans
> lykke.
>
>  
>
> Lev Tolstoy: *Krig og fred*, 1864-69
>
> Men han vidste også, eller rettere sagt, han vidste ikke, men følte i
> dybet af sin sjæl, at når han nu lod omstændighederne og de mennesker,
> der ledte ham, råde, gjorde han ikke noget, der var slet, men
> tværtumod noget, der var meget betydningsfuldt, så betydningsfuldt som
> intet andet i hele hans liv.

 

Ludvig Holberg: Natur- og folkeretten, 1716

> At en gerning kan tilregnes et menneske, er ingen anden årsag end at
> det er i ens magt og evne at samme gerning kan ske eller ikke ske,
> foretages eller lades, ligesom tværtimod ingen gerning kan tilskrives
> den i hvis magt sådant ikke står.

 

Goethe, Johann Wolfgang von: *Samtaler med Goethe \[af Eckermann\]*,
1836

> Hvis bare man har så meget frihed, at man kan leve sund og rask og
> passe sit arbejde, så har man nok, og så meget kan enhver let få. Så
> er vi alle fri under visse betingelser, som vi må opfylde. Borgeren er
> ligeså fri som den adelige, så snart han holder sig indenfor de
> grænser, der er anvist ham af Gud i den stand, hvor han er født. Den
> adelige er lige så fri som fyrsten, for hvis han kun iagttager den
> smule ceremoniel ved hoffet, kan han føle sig som hans lige.