# Krop og sjæl

D. H. Lawrence

> Kroppens liv er sansernes og følelsernes liv. Kroppen føler virkelig
> sult, virkelig tørst, virkelig glæde i solen eller sneen, virkelig
> nydelse ved duften af roser eller synet af en syrenbusk; virkelig
> vrede, virkelig bedrøvelse, virkelig ømhed, virkelig varme, virkelig
> lidenskab, virkeligt had, virkelig sorg. Alle følelserne tilhører
> kroppen, og bliver blot genkendt af sindet.

 

Alexander Carnera: Gud i en kakerlak, 2023

> At sanse er at være inde i noget som overstiger ens konkrete oplevelse
> af tingene. Fordi tingene her breder sig ud i en anden horisont,
> tanken ikke kan rumme. Og alligevel er det som om disse tingenes
> elementer virker som små guder uden ansigt.

 

Lev Tolstoy: *Krig og fred*, 1864-69

> Hun vidste det ikke selv, hun ville ikke have troet det, men under det
> lag \[af sorg\], der havde aflejret sig over hendes sjæl, og som
> forekom hende uigennemtrængeligt, var allerede fine plantespidser ved
> at spire frem og slå rod med deres livskraftige skud overskygge hendes
> sorg, så den snart næppe ville have være til at se eller mærke. Såret
> var ved at læges indefra.

 

Ludvig Holberg: *Trejde levnedsbrev*, 1743

> Min legemlige skrøbelighed er den samme som i min ungdom, og jeg har
> de samme sygdomme at trækkes med. I mine unge år kuede jeg sygdommene
> ved afholdenhed, arbejde og konstante spadsereture; men nu, hvor de
> bliver mere tyngede med alderen, holder jeg dem lige netop nede alene
> ved min sjæls kraft. For når man ikke er stærk på legemet, hvad er da
> mere nobet, mere nyttigt end at sørge for, at man i det mindste kan
> være stærk på sjælen, så sandt som legemet har brug for sjælens
> ledelse, og sjælen for legemets ledelse.