# Liv og død

Gustaf Munch-Petersen: Det nøgne menneske, 1932

>hvorfor vi lever ---  
>ja ---  
>det hænder, at vi er saa glade, at vi synger ---  
>maaske blir vi saa lykkelige, saa glade,  
>at vi engang stille gaar vores vej,  
>af angst for at vi ikke mer skal høre livets unge latter

 

Albert Camus: Sisyfosmyten, 1942

> Der findes kun ét virkeligt alvorligt filosofisk problem: selvmordet.
> At afgøre, om livet er værd at leve eller ej, er at besvare
> filosofiens grundspørgsmål.

 

Leo Tolstoy

> Døden er frygtelig kun for en der ikke tror på Gud eller tror på en
> ond Gud, som er den samme ting. For den, der tror på Gud, i hans
> godhed og lever i dette liv i henhold til hans lov og har oplevet
> denne godhed ved hans, for ham er døden kun en passage.

 

George Santayana

> Der er intet middel mod fødsel og død undtagen at nyde pausen.

 

Kristina af Sverige

> Naturen forbereder os på døden vial alderdommen; den vækker så småt
> vores lede ved livet via sygdomme og kramper. Man ville dø utrøstelig,
> hvis alderen ikke havde sat sine spor.

 

H.C. Andersen

> Det er tungt, forbandet tungt, at dø mens hjertet er ungt.

 

Mark Twain

> Lad os bestræbe os på at leve sådan, at selv bedemanden bliver
> bedrøvet, når vi dør.

 

Henry David Thoreau

> Vi leder kun en brøkdel af vort liv.

 

Lord Byron

> I fællesskab lærer vi os at leve, i ensomhed at dø.

 

Søren Kierkegaard

> Livet må leves forfra, men kan kun forstås bagfra.

 

Bertrand Russel

> At frygte kærligheden er at frygte livet, og de, der frygter livet, er
> allerede trefjerdedele døde.

 

Ludvig Holberg

> Menneskets liv er kort i forhold til antal år, men langt i forhold til
> den megen elendighed, som rammer det.

 

Otto Kelmer

> Selvmordet er et mislykket selvmordsforsøg.

 

Sydney J. Harris

> Når jeg hører nogen sukke, at "livet er hårdt", fristes jeg altid til
> at spørge: "Sammenlignet med hvad?"

 

Karen Blixen

> Den, der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet livet.

 

Lev Tolstoy: *Krig og fred*, 1864-69

> Også alt andet forekom ham så overflødigt og ubetydeligt i
> sammenligning med den alvorlige og ophøjede tankegang, der var blevet
> udløst i ham ved svækkelsen efter blodtabet, ved lidelsen og ved
> forventningen om en nær forestående død. Mens fyrst Andréj så Napoleon
> ind i øjnene, tænke han på det tomme i storheden, på det tomme i
> livet, hvis formål ingen kunne forstå, og på den endnu større tomhed i
> døden, hvis mening ingen levende kunne fatte eller forklare.