# Natur og kultur

Francis Bacon: Gesta Grayotum, 1594

> Først skal man samle et fuldendt og fuldstændigt bibliotek, med alt,
> hvad mennesket i sin snilde har skrevet. Dernæst en stor og
> vidunderlig have, med alle planter, der gror under forskellige
> klimatiske forhold og i forskellig jord. Der udenom skal bygges rum
> til alle sjældne dyr og fugle, og to nærliggende søer, den ene med
> salt- og den anden med ferskvand for en lignende variation af fisk. Og
> således har man i lille skala en model af hele naturen. Det tredje
> skal være et passende stort kabinet, der skal rumme alt, hvad
> menneskets hånd har skabt ved udsøgt kunst eller maskine. Alt
> enestående, skabt ved tilfældigheder eller tingenes sammenblanding, og
> alt, som ved naturens luner er gjort livagtigt. Det fjerde skal være
> et tankens stille sted, således udstyret med maskiner, instrumenter,
> ovne og beholdere, at det kan være et palads, hvor man kan finde de
> vises sten.

 

Michel de Montaigne: Essai, 1571-1592

> En filosof \[dvs. en der har brugt et helt liv på at tæmme sit indre
> liv i tankens tjeneste\] kan heller ikke lade være med at blinke når
> han trues af et slag, han kan ikke lade være med at skælve som et barn
> når han står ved randen af en afgrund, for naturen har forbeholdt sig
> disse små tegn på sin magt, som hverken fornuft eller stoiske dyder
> formår at overvinde, for at belære han om hans dødelighed og svaghed.

 

Jacob Paludan: Mørkeblaat og sort, 1965

> Rationalisten kender kun det dumme, ikke det onde.

 

Alexander Carnera: Gud i en kakerlak, 2023

> Hjertets inderste rum er ikke et gemmested indrettet som et
> tilflugtssted, men en krævende virkelighed.

 

Henry David Thoreau: "Om at vandre" (1862)

> Jeg kan ikke pege på en poesi, som virkelig udtrykker den længsel
> efter det vilde. Set fra dette synspunkt er den bedste poesi tam. Jeg
> ved ikke i hvilken litteratur, gammel eller ny, der findes en
> fyldestgørende beretning om den natur, som selv jeg er fortrolig med.
> Man vil forstå, at jeg forlanger noget, som ingen augustæisk eller
> elizabethansk tidsalder, eller kort sagt, inden kultur kan give.
> Mytologien kommer det nærmere end noget andet. Hvor meget frugtbarere
> er ikke den natur, som græsk mytologi har sin rod i, end den engelske
> litteratur! Mytologi er den høst, som den gamle verden bar, før dens
> jordbund var udpint, før fantasien og indbildningskraften ramtes af
> fordærv, og som den stadig bærer overalt, hvor dens oprindelige kraft
> er usvækket. Al anden litteratur lever kun så længe som de elme, der
> skygger over vore huse; men denne er som det store dragetræ på De
> Kanariske Øer, så gammelt som selve menneskeslægten, og vil, hvad
> enten træet gør det eller ej, leve lige så længe; thi den jordbund,
> den trives i, er dannet af andre litteraturers muldnede rester.

 

Henry David Thoreau: "Om at vandre" (1862)

> Vi har hørt om et selskab til udbredelse af nyttig kundskab. Det
> påstås at kundskab er magt og deslige. Det forekommer mig, at der
> trænges lige så meget til et selskab til udbredelse af nyttig
> uvidenhed, eller hvad vi ville kalde skøn viden, en kundskab nyttig i
> højere forstand; thi hvad er hovedparten af vor såkaldte og stærkt
> promoverede viden andet end en vrangforestilling om, at vi ved noget,
> som blot berøver os fordelen ved vor faktiske uvidenhed?

 

Ole Thomsen: *Besindig rebel - Ludvig Holbergs liv og værk* (2024)

> Disse Holberg-ord "Naturen haver \[ligesom protesteret\]" kan
> omskrives til dette: Det er , som om naturen har talt og nedlagt
> protest. Udtalelsen gælder tvangsægteskab; her siger selve naturen
> Stop, for man kan ikke elske efter ordre, og et ægteskab uden
> kærlighed "bygger på Helvede". Når man argumenterer som Holberg gør
> her, betragter man naturen både som det, der ér, og som det, der bør
> være. Man ser naturen både som realitet og ideal, både som faktum og
> norm. Sådan bruger tænkere uhyre ofte naturen (eller Naturen med
> stort), når de bekæmper tvang for at fremme frihed.

 

Ludvig Holberg: *Moralske tanker*, 1744

> Herfra satte vi kurs mod Islandet, der var så hæsligt og så rædsomt at
> se på at jeg aldrig har været ude for et mere elendigt og ynkværdigt
> land. Der var intet andet at se end bjerge dækket med evig sne.