# Rig og fattig

Lev Tolstoy: *Krig og fred*, 1864-69

> …at både rigdom og magt og liv, alt det som mennesker med så megen
> omhu skaber og våger over, kun havde værdi på grund af den fryd, man
> følte ved at kaste det bort altsammen.

 

Ludvig Holberg: *Moralske tanker*, 1744

> Lad os kun betragte en fattig og en rigs ansigt, mine og tilstand; vi
> vil finde den rige bleg, tankefuld, frygtsom og mistænkelig, den
> fattige derimod gemenlig lystig og uden bekymring; og når han synes
> bedrøvet, er det ofte ikke uden en simuleret bedrøvelse, hvoraf han
> betjener sig til at erholde almisse. Og lad være at begges bekymringer
> er lige, så er den fattiges kun kort efterdi den med en liden gave
> eller almisse kan hæves. Den riges bekymring derimod er stedsevarende,
> thi ligesom feberen følger den syge, enten man lægger ham i en træseng
> eller sølvseng, enten man lægger ham på strå eller edderdun, så følger
> bekymringer idelig den rige, så at man kan sige at frygt, urolighed og
> nattevagt er hans bestandige *compagnons*.