# Tomhed og fylde

Ulrich Horst Petersen: Mod barbariet, 1997

> Man sagde engang "jeg lever livet rigtigt" eller "jeg lever rigtigt
> livet", det sidste siger man vist endnu. Men netop dobbeltbrugen af
> ordet antydede jo ironien. Hvis man lever livet, er det fordi man
> lever på en anden måde end man plejer, man har oplevelser, og de er
> kortvarige, så at sige et supplement oveni. Men måske har mange
> mennesker ikke deres eget liv, eller ikke følelsen af at det er deres
> eget, og derfor søger de oplevelser? 

 

Ulrich Horst Petersen: Mod barbariet, 1997

> Ret beset er der tale om en sprængningsproces. Et menneske sprænges i
> stykker, atomiseres. Men det er den energi der frigøres derved der
> betinger oplevelsesindustriens vækst.

 

Eric Hoffer

> Lidenskabeligt had kan give mening og formål i et tomt liv

 

Inger Christensen: "5 x 25 vinterlige notater til et sommerprojekt",
1975

> Er det en "menneskelig" verden vi lever i? Kun hvis den betyder noget
> for os. — Og Adam gav dyrene navne.

 

Jorge Louis Borges: Borges og jeg, 1989

> Hvem af os har ikke, når vi gik gennem tusmørket, eller når vi tænkte
> på en bestemt dag i fortiden, hafte følelsen af at have tabt noget
> uendeligt?

 

Fjodor Dostojevskij: Kældermennesket, 1864

> Mennesker er et letsindigt uberegneligt væsen; han er som en
> skakspiller, der kun bryder sig om den vedvarende stræben mod målet,
> men ikke om målet selv. Og hvem véd: måske ligger virkelig hele dette
> såkaldte mål, hvorefter menneskeheden tragter på jorden, ene og alene
> i denne evig vedvarende stræben, med andre ord — i livet selv, ikke i
> målet (…)

 

Einar Már Gudmundsson: Frankensteins kup, 1980-1981

>gå aldrig over for  
>rødt  
>den grønne man i stoplyset er din ven  
>og hadet i folks øjne er bare snyd
>
>nej prøv ikke og protestér  
>der er tre hundrede femogtres dage i året  
>og livet er en kendsgerning

 

Goethe, Johann Wolfgang von: *Samtaler med Goethe \[af Eckermann\]*,
1836

> Vi skal )…) kun udtale højere maksimer, for så vidt de kommer verden
> til gode. Ellers skal vi holde dem for os selv, og lade dem udbrede
> deres glans over vores gerninger wom en skjult sols minde skin.

 

Lars Fr. H. Svendsen: *Arbejdets filosofi*, 2008

> Hvis du har en forventning om, at dit arbejde tilvejebringer den
> ultimative mening med livet, vil du blive skuffet. Det samme gælder
> for kærlighed, venskab, kunst og alle andre ting. Der findes ingen
> ultimativ mening. Intet er tilstrækkeligt i sig selv.

 

Lars Handesten: *Turbonætter*, 2005

> Det er modernismens tragik og komik, at han kender relativiteten og
> subkektivteten og alligevel håbløst drømmer om det absolutte.

 

Villy Sørensen: Tilløb: dagbøger 1949-53, 1988

> Værre end at være gold er det at stå magtesløs over for sin fylde.