Genre (Drama) - Moderne teater

Gennemgang

Beskrivelse: Moderne teater er kendetegnet ved at skulle opføres, og ved ikke at være Traditionelt teater. Det er altså defineret som alt det, der ikke er klassisk teater. Se derfor note om klassisk teater: “Genre (Drama) - Traditionelt teater”. F.eks. kan der brydes med længden på et skuespil, med tragedie- og komediegenren osv.

Tradition: Der har været mange måder at bryde med det klassiske teater på. F.eks. lod Bertolt Brecht sine karakterer sidde på scenen når de ikke spillede roller, sådan at man som tilskuer hele tiden var opmærksom på, at hvad man så, var skuespil. Eller Samuel Beckett skrev teaterstykke, der sluttede hvor de startede – dvs. hvor der ingen udvikling skete, og som man ikke kunne hive hverken dybsindige refleksioner over livet eller politiske budskaber ud af. Der er mange muligheder, og mange af den er blevet udnyttet. Også opførsel kan man lege med, f.eks. ved at indføre flere danss- og performance-elementer, eller ved at inddrage publikum mere. Der er mange muligheder.

Undergenrer: Man kan skelne mellem en realistisk tradition, der forsøger at ligne virkeligheden, og en modernistisk tradition, der forsøger at afmontere vores almindelige virkelighedsopfattelse.

Affordances: Som ved det klassiske teater er muligheden for rent kropsligt at påvirke publikum større. Udover ord kan man lege med tonelege, de personer der fremsiger replikkerne, musik, lydeffekter, sceneteknik osv. Og i modsætning til f.eks. en film, kan publikum ikke sætte teatret på pause, da det opleves live. Det gør dog også, at det er begrænset, hvor kompliceret man kan gøre en fortælling. Publikum har en grænse for, hvor meget de kan nå at følge med i på 2-5 timer.

Eksempler på moderne teaterstykker: Samuel Becketts Mens vi venter på Godot