Depression og letsind

Depression og letsind#

Søren Kierkegaard: Enten-Eller, 1843

Hvad er en Digter? Et ulykkeligt Menneske, der gjemmer dybe Qvaler i sit Hjerte, men hvis Læber ere dannede saaledes, at idet Sukket og Skriget strømme ud over dem, lyde de som en skjøn Musik. Det gaaer ham som de Ulykkelige, der i Phalaris’s Oxe langsomt pintes ved en sagte Ild, deres Skrig kunde ikke naae hen til Tyrannens Øre for at forfærde ham, for ham løde de som en sød Musik. Og Menneskene flokkes om Digteren og sige til ham: syng snart igjen; det vil sige, gid nye Lidelser maae martre Din Sjæl, og gid Læberne maae vedblive at være dannede som forhen; thi Skriget vilde blot ængste os, men Musikken den er liflig. Og Recensenterne træde til, de sige: det er rigtigt, saaledes skal det være efter Æsthetikens Regler. Nu det forstaaer sig, en Recensent ligner ogsaa en Digter paa et Haar, kun har han ikke Qvalerne i Hjertet, ikke Musikken paa Læberne. See derfor vil jeg hellere være Svinehyrde paa Amagerbro og være forstaaet af Svinene, end være Digter og være misforstaaet af Menneskene.

 

Storm P

I virkeligheden er der ingen forskel på optimisme og pessimisme, de er begge indbildninger.

 

Storm P: i et personligt brev

Livet forekommer saa svært - men det er os selv, der forekommer det!

 

Frederik Dessau: I al korthed, 2011

Den form for tungsindighed, som vi kalder melankoli, er ikke en sygdom, men en livsstemning eller et temperament – en følelse af at have mistet noget, som man ikke ved, hvad er.

 

Fjodor Dostojevskij: Kældermennesket, 1864

… kan et virkeligt erkendende menneske overhovedet have agtelse for sig selv?

 

Jørgen Leth: Lykken i Ingenmandsland, 1967

Krads på mikrofonen når du
føler

du er lykkelig.

 

Einar Már Gudmundsson: Frankensteins kup, 1980-1981

dans din idiot
dans

slå hjernen fra dans

hjertet er kun et organ

 

Tove Ditlevsen: Brev til Esther Nagel, 1956

Tak for dit lange og opmuntrende brev; breve, der er tænkt som en opmuntring fra modtageren, virker af en eller anden grund ikke efter hensigten, det svarer nok til, når børn mærker en tydelig pædagogisk hensigt med en beskæftigelse, der ellers ville være morsom nok. Når du altså skriver for at opmuntre dig selv, opmuntrer du samtidig mig, og idet jeg går ud fra, at det samme er tilfældet, når jeg kontakter dig, synes jeg, vores korrespondance har en absolut mentahygiejnisk sund funktion.

 

Nath Krause: Logan i Aokigahara, 2023

Jeg tænker: Måske har alle mennesker det sådan her
men de er stærke nok til at ignorere det

 

Goethe, Johann Wolfgang von: Samtaler med Goethe [af Eckermann], 1836

Værdien af en kendsgerning i vores liv beror ikke på, om den er sand, men om den har betydning.

 

Arendt, Hannah

…glæde er en grundlæggende intensiveret realitetsopmærksomhed, som udspringer af en lidenskabelig åbenhed over for verden og en kærlighed til den

 

Ludvig Holberg: Moralske tanker, 1744

Menneskets liv er kort i henseende til årene, men langt i henseende til de mange elendigheder som det er underkastet.

 

Ludvig Holberg: Moralske tanker, 1744

(…) menneskets levned er ikke andet end en lidelse, skønt lidelse differerer i måden. Alle veje er ujævne, snævre og knortede, og det almindelig mål hvortil man igennem slige veje sigter, er døden. Endelig, ligesom livet begyndes med gråd, så endes det óg med gråd.