Virkelighed og fiktion

Jorge Louis Borges: Borges og jeg, 1989

I drømme (skriver Coleridge) forestiller billederne de følelser, som vi tror, de fremkalder; vi føler ikke rædsel, fordi en sfinsk er ved at knuse os, vi drømmer omvendt en sfinsk for at forklare den rædsel, vi føler.

 

Simone Weil

Vi er ikke tvunget til at tro på noget (…) Derfor kan vi kun opnå kontakt med det som er, ved et tage imod det, ved at elske det. Derfor er skønhed og virkelighed det samme. Derfor er gælden og oplevelsen af virkelighed det samme.

 

Maurice Blanchot: “Litteraturen og retten til døden”, 1949

Lad os antage at litteratur begynder i det øjeblik, hvor litteraturen stiller et spørgsmål. Dette spørgsmål må ikke forveksles med skribentens tvivl eller skrupler. Hvis han giver sig til at udspørge sig selv mens han skriver, så er det hans sag; hvis han er optaget af det han skriver og uberørt af muligheden for at skrive det ned, selv hvis han er helt tanketom, så er han i sin gode ret og kan være glad og tilfreds. Men én ting står fast: når siden først er skrevet, er det spørgsmål der hele tiden plagede skribenten mens han skrev, måske ham selv uafvidende, nærværende på siden; og mens det afventer en læser tilnærmelse – det være sig en dybsindig eller overfladisk læser – hviler det samme spørgsmål nu i værkets midte, henvendt til sproget, bag det mennesker der skriver og læser, gennem det sprog der er blevet til litteratur.

 

Frederik Dessau: “Poesi” fra Brøndums encyklopædi, 1996

Poesi. Det mangetydiges nøjagtighed.

 

Goethe, Johann Wolfgang von: Samtaler med Goethe [af Eckermann], 1836

“Det er vidunderlige Kræfter i den menneskelige natur,” svarede Goethe, “og netop når vi mindst venter det, har den noget godt rede til os. Jeg har i mit liv kendt tider, hvor jeg sov ind med tårer, men i mine drømme kom de yndigste skabninger til mig, og jeg stod næste morgen frisk og glad op.[”]