Natur og kultur#
Francis Bacon: Gesta Grayotum, 1594
Først skal man samle et fuldendt og fuldstændigt bibliotek, med alt, hvad mennesket i sin snilde har skrevet. Dernæst en stor og vidunderlig have, med alle planter, der gror under forskellige klimatiske forhold og i forskellig jord. Der udenom skal bygges rum til alle sjældne dyr og fugle, og to nærliggende søer, den ene med salt- og den anden med ferskvand for en lignende variation af fisk. Og således har man i lille skala en model af hele naturen. Det tredje skal være et passende stort kabinet, der skal rumme alt, hvad menneskets hånd har skabt ved udsøgt kunst eller maskine. Alt enestående, skabt ved tilfældigheder eller tingenes sammenblanding, og alt, som ved naturens luner er gjort livagtigt. Det fjerde skal være et tankens stille sted, således udstyret med maskiner, instrumenter, ovne og beholdere, at det kan være et palads, hvor man kan finde de vises sten.
Michel de Montaigne: Essai, 1571-1592
En filosof [dvs. en der har brugt et helt liv på at tæmme sit indre liv i tankens tjeneste] kan heller ikke lade være med at blinke når han trues af et slag, han kan ikke lade være med at skælve som et barn når han står ved randen af en afgrund, for naturen har forbeholdt sig disse små tegn på sin magt, som hverken fornuft eller stoiske dyder formår at overvinde, for at belære han om hans dødelighed og svaghed.
Jacob Paludan: Mørkeblaat og sort, 1965
Rationalisten kender kun det dumme, ikke det onde.
Alexander Carnera: Gud i en kakerlak, 2023
Hjertets inderste rum er ikke et gemmested indrettet som et tilflugtssted, men en krævende virkelighed.
Henry David Thoreau: “Om at vandre” (1862)
Jeg kan ikke pege på en poesi, som virkelig udtrykker den længsel efter det vilde. Set fra dette synspunkt er den bedste poesi tam. Jeg ved ikke i hvilken litteratur, gammel eller ny, der findes en fyldestgørende beretning om den natur, som selv jeg er fortrolig med. Man vil forstå, at jeg forlanger noget, som ingen augustæisk eller elizabethansk tidsalder, eller kort sagt, inden kultur kan give. Mytologien kommer det nærmere end noget andet. Hvor meget frugtbarere er ikke den natur, som græsk mytologi har sin rod i, end den engelske litteratur! Mytologi er den høst, som den gamle verden bar, før dens jordbund var udpint, før fantasien og indbildningskraften ramtes af fordærv, og som den stadig bærer overalt, hvor dens oprindelige kraft er usvækket. Al anden litteratur lever kun så længe som de elme, der skygger over vore huse; men denne er som det store dragetræ på De Kanariske Øer, så gammelt som selve menneskeslægten, og vil, hvad enten træet gør det eller ej, leve lige så længe; thi den jordbund, den trives i, er dannet af andre litteraturers muldnede rester.
Henry David Thoreau: “Om at vandre” (1862)
Vi har hørt om et selskab til udbredelse af nyttig kundskab. Det påstås at kundskab er magt og deslige. Det forekommer mig, at der trænges lige så meget til et selskab til udbredelse af nyttig uvidenhed, eller hvad vi ville kalde skøn viden, en kundskab nyttig i højere forstand; thi hvad er hovedparten af vor såkaldte og stærkt promoverede viden andet end en vrangforestilling om, at vi ved noget, som blot berøver os fordelen ved vor faktiske uvidenhed?
Ole Thomsen: Besindig rebel - Ludvig Holbergs liv og værk (2024)
Disse Holberg-ord “Naturen haver [ligesom protesteret]” kan omskrives til dette: Det er , som om naturen har talt og nedlagt protest. Udtalelsen gælder tvangsægteskab; her siger selve naturen Stop, for man kan ikke elske efter ordre, og et ægteskab uden kærlighed “bygger på Helvede”. Når man argumenterer som Holberg gør her, betragter man naturen både som det, der ér, og som det, der bør være. Man ser naturen både som realitet og ideal, både som faktum og norm. Sådan bruger tænkere uhyre ofte naturen (eller Naturen med stort), når de bekæmper tvang for at fremme frihed.
Ludvig Holberg: Moralske tanker, 1744
Herfra satte vi kurs mod Islandet, der var så hæsligt og så rædsomt at se på at jeg aldrig har været ude for et mere elendigt og ynkværdigt land. Der var intet andet at se end bjerge dækket med evig sne.