Håb og angst

Håb og angst#

Den danske ordbog: Håb

… følelse af forventning og ønske om at noget bestemt vil ske… optimisme, fortrøstning og tiltro med hensyn til fremtiden. [Som 2. betydning] …person, ting eller andet som er genstand for andres forventning om succes.

 

Anonym: Prayer of St. Francis, 1912

Lord, make me an instrument of Your peace!
Where there is hatred let me sow love;
Where there is injury, pardon;
Where there is doubt, faith;
Where there is despair, hope;
Where there is darkness, light;
Where there is sadness, joy–

O divine Master, grant that I may not so much seek
To be consoled as to console;
To be understood as to understand;
To be loved as to love.
For it is in giving that we receive;
It is in pardoning that we are pardoned;
And it is in dying that we are born to eternal life.

 

Lord Byron: Letter to Thomas Moore, 1815

What is hope? nothing but the paint on the face of Existence; the least touch of truth rubs it off, and then we see what a hollow-cheeked harlot we have got hold of.

 

Den store danske: Håb, 2020

Er håb en dyd, der ligger til grund for menneskets handlingsliv, eller er det en guddommelig gave? Gælder håbet noget dennesidigt, hinsidigt eller en ideal fremtid som i utopien? Er håbet illusorisk eller livsbærende?

 

Primo Levi: If This Is Man, 1947

Sooner or later in life everyone discovers that perfect happiness is unrealizable, but there are few who pause to consider the antithesis: that perfect unhappiness is equally unattainable. The obstacles preventing the realization of both these extreme states are of the same nature: they derive from our human condition which is opposed to everything infinite.

 

Søren Kierkegaard: Begrebet Angest, 1844

… Angest er den psychologiske Tilstand, der gaaer forud for Synden, kommer den saa nær som mulig, saa ængstende som mulig, uden dog at forklare Synden…

 

Elsa Gress (1919-1988)

Angst har alle dage været vældig livsbekræftende, og de mest livsduelige mennesker i dag er måske dem, der kaldes neurotiske

 

Thomas Moore (1779-1852)

Behovet for at være normal er den fremherskende angstlidelse i det moderne liv

 

Hugh Prather (1938-2010)

Min angst kommer ikke af at tænke på fremtiden, men af ​​at ville kontrollere den

 

David foster Wallace (1962-2008)

Det gjorde, hvad alle annoncer formodes at gøre: skabe en angst, der kan afhjælpes ved køb

 

Edvard Munch: Dagbøger (1863-1944)

My fear of life is necessary to me, as is my illness. They are indistinguishable from me, and their destruction would destroy my art.

 

Gustaf Munch-Petersen: Det nøgne menneske, 1932

hvorfor vi lever —
ja —
det hænder, at vi er saa glade, at vi synger —
maaske blir vi saa lykkelige, saa glade,
at vi engang stille gaar vores vej,
af angst for at vi ikke mer skal høre livets unge latter —

 

Albert Camus

At håbe er – i modsætning til hvad man tror – det samme som at resignere. Og at leve, det er ikke at resignere.

 

Tove Ditlevsen: De voksne, 1969

Al angst kan føres tilbage
til noget der aldrig er hændt

 

Marie Bregendal: En dødsnat, 1912

En ting kan jo sjælden blive ved at se ens ud i sindet ret længe ad gangen, – selv ikke om det er noget, der har sat sig fast med nok så sørgelig og stærk en magt.

 

Lev Tolstoy: Krig og fred, 1864-69

Når en fare forestår, er der i menneskesindet altid to stemmer, der taler lige højt; den ene taler fornuftigt om, at man må søge at danne sig et skøn over farens karakter og over de midler, man har til at undgå den; den anden siger endnu fornuftigere, at det er alt for trist og pinefuldt at tænke på faren, når det alligevel ikke står i menneskets magt at forudse alt og undgå tingenes lovmæssige gang, og at det derfor er bedre at vende ryggen til alt det triste, så længe det ikke er overhængende, og kun tænke på det, der er behageligt. Når man er henvist til sig selv, lytter man oftest mere til den første stemme, men er man i følge med andre, lytter man tværtimod mere til den anden.

 

Ludvig Holberg: Moralske tanker, 1744

“Jeg holder den (…) lyksalig der skikker sig i al ulykke. Ligesom jeg agter dén (…) ulykkelig der lader sig anfægte af mindste anstød”

 

Lars Handesten: Turbonætter, 2005

Det er først når illusionen om evigheden er til stede i nuet, at man kan tage den med ro.