Genre - Dokumentar

Gennemgang

Beskrivelse: Dokumentarer er film, der indgår en fakta-kontrakt i stedet for en fiktionskontrakt. Det, der sker i dokumentaren, skal altså være sket i virkeligheden. Men herfra er der frit spil. Der er korte dokumentarer på få minutter, og dokumentarer der varer over 10 timer. Teknisk set er alt fra reklamer til dyredokumentarer over TV-nyheder alle sammen dokumentarfilm. Man skal derfor være opmærksom på undergenrer, for det er her, man finder mere specifikke træk, som kan bruges i analyserne. Vær også opmærksom på den vinkling en dokumentar har på sit emne. Du kan læse mere om vinkling under “introduktion til læsning af faktatekster”.

Tradition: Verdens første film var en dokumentarfilm – kan man godt sige. Det var en film af en hest i galop. Man begyndte også at optage andre hverdagshændelser: En babys første måltid osv. 1910’erne og 1920’erne begyndte dokumentaren at blive mere kompliceret, og bruge en blanding af virkelige begivenheder og dramatiseringer for at skabe en virkelighedseffekt, når de talte om virkeligheden. I 1930’erne og 1940’erne opdagede man for alvor dokumentarens potentiale som propagandaredskab, og det blev brugt over hele linjen. Ganske vist var der meget løgn i propagandaen, men filmene lovede at være virkelighed – og det gør dem til dokumentarer. I 1960’ernes modkultur begyndte man at optage dokumentarer med håndholdte kameraer, og i det hele taget udfordrede man mediet. I dag brydes genren af dokumentarer som Fahrenheit 9/11 og Supersize me, men der laves også klassiske dokumentarfilm.

Undergenrer: Der findes mange undergenrer til dokumentarfilm. Her følges Ib Bondebjergs udlægning af Platingas dokumentarformer. Der er fem: (1) Narrative former hvor der fortælles en historie; (2) retoriske former, hvor argumentation og påvirkning af modtagerens holdninger er i centrum; (3) associative former, hvor det mere er associationen mellem indstillingerne – billedsproget og symbolikken, kunne man sige – det handler om; (4) kategoriske former, der er opbygget efter emne eller tema, f.eks. dokumentarer om dyreliv; (5) abstrakte former, hvor “hvor de æstetiske former og billedstrukturer eller virkelighedens, landskabets og byens figurative former tager over som organiseringsprincip.”, for at citere Bondebjerg. Det er meget sjældent at en specifik dokumentar kun falder indenfor én af formerne. Oftest er de blandede, og det er derfor blandingsforholdet, og den effekt det har, som man skal se på, når man kigger på genre.

Affordances: Dokumentaren har som genre det særlige ved sig, at den er på fakta-kontrakt. Det betyder, at seeren bliver nødt til at tage det de ser alvorligt som virkelighed. Dette kan man lege med på mange måder. Især fordi denne kontrakt bliver tydelig for læseren ved særlige greb: Interviewet, speaken, panorering over fotografier osv. Vær derfor opmærksom på vinkling, dvs. hvordan fremstiller dokumentaren sit budskab / hvordan fordrejer den det.

Eksempler på dokumentarer: Kørsel med grønlandske hunde (1897), Häxan (1922), Danmark (1935), Triumph des Willens (1935), Mødrehjælpen (1942), Meninger i tiden (1955), Ung (1965), En forårsdag i helvede (1977), Dråben i havet (1985), Søren Kierkegaard (1994), Armadillo (2009), The Cave (2019)