Mænd og kvinder (og LGBTQ+)

Mænd og kvinder (og LGBTQ+)#

Simone de Beauvoir: Det andet køn, 1949

Forholdet mellem de to køn er ikke som forholdet mellem to elektriske poler: Manden repræsenterer både den positive pol og det neutrale, og det i en sådan grad, at det franske hommes [og det engelske “Man”] blot betyder “mennesker” (…)

 

Mathies G.: Maskulinitet i nyere dansk litteratur, 2023

Fra at orientere sig alment og universelt er litteraturen blevet mere segmenteret og målrettet specifikke målgrupper. Køn er blevet en af de vigtigste skillelinjer, som strukturerer det litterære marked og dermed også læsningen. En af de bedste måder at få succes som forfatter er at appellere til en specifik læser – ofte gennem sit køn – skabe sig en fanbase og derefter slå igennem på den store scene. Dette gælder også danske forfattere, som ofte forventes at performe deres kønsidentitet i forbindelse med, at de indtræder i rollen som forfatter. På denne måde kan man sige, at litteraturen som felt har udviklet sig i en mere kønnet retning. Samtidig kan man med nyere statistik in mente hævde, at mænd i stigende grad sakker bagud i forhold til kvinder, når det gælder engagement i skønlitteratur. Det er måske nogle af disse forhold, som har gjort, at litteraturen har fundet interesse i at diskutere maskuliniteten de senere år.