Liv og død

Gustaf Munch-Petersen: Det nøgne menneske, 1932

hvorfor vi lever —
ja —
det hænder, at vi er saa glade, at vi synger —
maaske blir vi saa lykkelige, saa glade,
at vi engang stille gaar vores vej,
af angst for at vi ikke mer skal høre livets unge latter

 

Albert Camus: Sisyfosmyten, 1942

Der findes kun ét virkeligt alvorligt filosofisk problem: selvmordet. At afgøre, om livet er værd at leve eller ej, er at besvare filosofiens grundspørgsmål.

 

Leo Tolstoy

Døden er frygtelig kun for en der ikke tror på Gud eller tror på en ond Gud, som er den samme ting. For den, der tror på Gud, i hans godhed og lever i dette liv i henhold til hans lov og har oplevet denne godhed ved hans, for ham er døden kun en passage.

 

George Santayana

Der er intet middel mod fødsel og død undtagen at nyde pausen.

 

Kristina af Sverige

Naturen forbereder os på døden vial alderdommen; den vækker så småt vores lede ved livet via sygdomme og kramper. Man ville dø utrøstelig, hvis alderen ikke havde sat sine spor.

 

H.C. Andersen

Det er tungt, forbandet tungt, at dø mens hjertet er ungt.

 

Mark Twain

Lad os bestræbe os på at leve sådan, at selv bedemanden bliver bedrøvet, når vi dør.

 

Henry David Thoreau

Vi leder kun en brøkdel af vort liv.

 

Lord Byron

I fællesskab lærer vi os at leve, i ensomhed at dø.

 

Søren Kierkegaard

Livet må leves forfra, men kan kun forstås bagfra.

 

Bertrand Russel

At frygte kærligheden er at frygte livet, og de, der frygter livet, er allerede trefjerdedele døde.

 

Ludvig Holberg

Menneskets liv er kort i forhold til antal år, men langt i forhold til den megen elendighed, som rammer det.

 

Otto Kelmer

Selvmordet er et mislykket selvmordsforsøg.

 

Sydney J. Harris

Når jeg hører nogen sukke, at “livet er hårdt”, fristes jeg altid til at spørge: “Sammenlignet med hvad?”

 

Karen Blixen

Den, der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet livet.

 

Lev Tolstoy: Krig og fred, 1864-69

Også alt andet forekom ham så overflødigt og ubetydeligt i sammenligning med den alvorlige og ophøjede tankegang, der var blevet udløst i ham ved svækkelsen efter blodtabet, ved lidelsen og ved forventningen om en nær forestående død. Mens fyrst Andréj så Napoleon ind i øjnene, tænke han på det tomme i storheden, på det tomme i livet, hvis formål ingen kunne forstå, og på den endnu større tomhed i døden, hvis mening ingen levende kunne fatte eller forklare.