Tro og ikke-tro

Bertrand Russel

At lære sig kunsten at leve med usikkerheden og alligevel ikke lammes af tvivlen, er måske det vigtigste, filosofien i vor tid kan gøre for dem, som studerer den.

 

Johannes Jørgensen

At tro er at løfte sit blik til de evige stjærner og håbe med tvivl og vide mod visdom at skjult i de svimlende dybder våger der én, som vogter og værner.

 

Simone Weil

Vi er ikke tvunget til at tro på noget (…) Derfor kan vi kun opnå kontakt med det som er, ved et tage imod det, ved at elske det. Derfor er skønhed og virkelighed det samme. Derfor er gælden og oplevelsen af virkelighed det samme.

 

Alexander Carnera: Gud i en kakerlak, 2023

At sanse er at være inde i noget som overstiger ens konkrete oplevelse af tingene. Fordi tingene her breder sig ud i en anden horisont, tanken ikke kan rumme. Og alligevel er det som om disse tingenes elementer virker som små guder uden ansigt.

 

Alexander Carnera: Gud i en kakerlak, 2023

Religionen rummer denne gamle viden, fordi den handler om relationer og bånd, ikke kun de mellemmenneskelige sociale bånd, men de bånd der forbinder det sociale med det objektive, med elementerne, tingene, fysikken, solen, stjernerne og jorden.

 

Sternberg: Helbredende digte, 2021

giv mig i dag en skive rugbrød
en Tøyen Cola og alt på denne jord

mit dampende kød er helt blødt

brogede blomster gløden fra en cigaret

det er tid til at bevæge sig fremad med styrke

 

Sebastian Cordes: Om kedsomhed, 2022

Da jeg kom ud af det engelske kapel i Mayfield efter at have set James Bennings L. Cohen, endte jeg i den heldige situation at tale med Emre Caglyan - forfatteren til en ph.d. med titlen Screening Boredom og en anden fra publikum, der også havde været til visningen. Vores medseer sagde, at han ikke vidste, hvad han synes om filmen, men sagde så: “one thing was clear: I didn’t get it.” Spørgsmålet er, om det er negativt eller positivt? Søren Kierkegaard skrev engang, under pseudonymet Anti-Climacus, at når mennesket står over for noget umiddelbart uforklarligt, har det to muligheder; at blive forarget eller at tro på det. Det kalder han for forargelsens mulighed. (…) Jeg forstår det ikke, jeg tror det ikke, derfor forarges jeg.

 

Sebastian Cordes: Om kedsomhed, 2022

Troen er hos Kierkegaard en subjektiv forankret overgivelse til det ikke-rationelle, uden viden om, hvad du får ud af det.

 

Einar Már Gudmundsson: Frankensteins kup, 1980-1981

denne livets
frihavn
kan for nogle være en tilflugt
alligevel er de fleste skibe borte
og de der er tilbage sejler
under falsk flag

 

Friedrich Nietzsche: Den muntre videnskab, 1882

Lyset og farverne ved alting har ændret sig! Vi forstår ikke helt længere, hvordan de gamle opfattede det nærmeste og hyppigste – for eksempel dagen og det at vågne; i og med at de gamle troede på drømme, havde det vågne liv andre farver. Og på samme måde med hele livet som genstrålet af døden og dens betydning; vor “død” er en helt anden død. Alle oplevelser havde et andet lys, for det var en gud, der skinnede gennem dem. Og ligesådan med alle beslutninger om og udsigter til en fjern fremtid, idet man jo havde orakler og hemmelige tegn og troede på forudsigelser. “Sandhed” blev fornemmet på en anden måde, for tidligere kunne den vanvittige anses for dens mundstykke – hvad der får os til at gyse eller le. Enhver uret virkede anderledes på følelsen, for man frygtede en guddommelig gengældelse og ikke kun straf og ærestab inden for samfundet. Hvad var glæde mon i de tider, da man troede på djævle og fristere! Hvad var lidenskab, når man så dæmonerne lure lige i nærheden! Hvad var filosofi, når tvivlen føltes som en forsyndelse af farligste slags, som en forbrydelse mod den evige kærlighed og som en mistro mod alt, hvad der var godt, stort, rent og barmhjertigt! – Vi har givet tingene nye farver, og vi maler stadig videre på dem; men hvad formår vi imidlertid over for farvepragten hos den gamle mester, jeg mener: den gamle menneskehhed!

 

Ludvig Holberg: Moralske tanker, 1744

Man må først lære at tvivle førend man må lære at tro…

 

Ludvig Holberg: Moralske tanker, 1744

Tror man hvad man begriber, så er det ingen merit efterdi man ikke kan tro anderledes, ligesom det er ingen merit at se en ting således som den stiller sig for øjnene. Hvis man tror hvad man ikke begriber, tror man hvad man ikke bør tro, og i så måde tror galt, endskønt man tror ret; thi ingen kan siges at tro ret som tror mod sine egne sanser. Jeg bifalder derfor ikke dem der idelig råber: “Tro! Tro!” Jeg ser hellere at de råber: “Ransag!” såsom det står i et menneskes magt at ransage, men ikke at tro eller at se en ting anderledes end den synes, medmindre man vil tage det ord “tro” i en vis mening og derved alene tilkendegive at mennesket må tilsidesætte alle præjudicia og med flid og agtsomhed eksaminere hvad som læres.