Introduktion#

Hvad du kan bruge temaer og viden til#

En del af at blive god til dansk, er at gøre jeres verden større. I skal lære at kende til filosofi, ideer, kulturer osv., som I ellers ikke ville komme i kontakt med. I skal lære at bruge de store forfatterens tanker som jeres egne. Gør I det, bliver det nemlig meget lettere for jer at analysere og fortolke tekster – og så tror jeg endda også I kan få noget ud af danskfaget på et mere personligt plan.

Derfor har jeg forberedt flere slags materiale, som vi vil gøre brug af. Alle de tekster, vi læser i timerne, er selvfølgelig valgt for at hjælpe på netop det. Men også i dette kompendie findes noget, der kan bruges. Jeg forklarer materialerne herunder:

“Digital kanon” er en liste, som kan tilgås online. Den består af videoer og podcasts, og gennemgår en masse af de fortællinger og ideer, som jeg mener vil hjælpe jer allermest med at åbne teksternes verden op. Med i kompendiet er en liste over emnerne i kanon, og en QR-kode, der linker til det google-doc, hvor I kan tilgå videoerne og podcastene.

“Buketter” er samlinger af citater om bestemte temaer. Vi bruger dem i undervisningen til at reflektere over emner. I forbindelse med opgaveskrivning kan I bruge dem til at finde citater til indledning, og generelt hjælpe jer med at støtte op om vinklinger af jeres opgaver.

“Litteraturhistorisk oversigt” giver et samlet overblik over de ideer og historiske udviklingerne, der har formet litteraturen – og de litterære perioder selv. Fra middelalder til nutiden.