Tomhed og fylde

Ulrich Horst Petersen: Mod barbariet, 1997

Man sagde engang “jeg lever livet rigtigt” eller “jeg lever rigtigt livet”, det sidste siger man vist endnu. Men netop dobbeltbrugen af ordet antydede jo ironien. Hvis man lever livet, er det fordi man lever på en anden måde end man plejer, man har oplevelser, og de er kortvarige, så at sige et supplement oveni. Men måske har mange mennesker ikke deres eget liv, eller ikke følelsen af at det er deres eget, og derfor søger de oplevelser?

 

Ulrich Horst Petersen: Mod barbariet, 1997

Ret beset er der tale om en sprængningsproces. Et menneske sprænges i stykker, atomiseres. Men det er den energi der frigøres derved der betinger oplevelsesindustriens vækst.

 

Eric Hoffer

Lidenskabeligt had kan give mening og formål i et tomt liv

 

Inger Christensen: “5 x 25 vinterlige notater til et sommerprojekt”, 1975

Er det en “menneskelig” verden vi lever i? Kun hvis den betyder noget for os. — Og Adam gav dyrene navne.

 

Jorge Louis Borges: Borges og jeg, 1989

Hvem af os har ikke, når vi gik gennem tusmørket, eller når vi tænkte på en bestemt dag i fortiden, hafte følelsen af at have tabt noget uendeligt?

 

Fjodor Dostojevskij: Kældermennesket, 1864

Mennesker er et letsindigt uberegneligt væsen; han er som en skakspiller, der kun bryder sig om den vedvarende stræben mod målet, men ikke om målet selv. Og hvem véd: måske ligger virkelig hele dette såkaldte mål, hvorefter menneskeheden tragter på jorden, ene og alene i denne evig vedvarende stræben, med andre ord — i livet selv, ikke i målet (…)

 

Einar Már Gudmundsson: Frankensteins kup, 1980-1981

gå aldrig over for
rødt
den grønne man i stoplyset er din ven
og hadet i folks øjne er bare snyd

nej prøv ikke og protestér
der er tre hundrede femogtres dage i året
og livet er en kendsgerning

 

Goethe, Johann Wolfgang von: Samtaler med Goethe [af Eckermann], 1836

Vi skal )…) kun udtale højere maksimer, for så vidt de kommer verden til gode. Ellers skal vi holde dem for os selv, og lade dem udbrede deres glans over vores gerninger wom en skjult sols minde skin.

 

Lars Fr. H. Svendsen: Arbejdets filosofi, 2008

Hvis du har en forventning om, at dit arbejde tilvejebringer den ultimative mening med livet, vil du blive skuffet. Det samme gælder for kærlighed, venskab, kunst og alle andre ting. Der findes ingen ultimativ mening. Intet er tilstrækkeligt i sig selv.

 

Lars Handesten: Turbonætter, 2005

Det er modernismens tragik og komik, at han kender relativiteten og subkektivteten og alligevel håbløst drømmer om det absolutte.

 

Villy Sørensen: Tilløb: dagbøger 1949-53, 1988

Værre end at være gold er det at stå magtesløs over for sin fylde.